Kildeparken

FULDTEGNET

Nøgletal:

Blåkildevej 45 B, Aalborg Ø

KØBESUM:
48.567.000 kr.
EJENDOMMENS STARTAFKAST:
7,62 % før skat og uden indregnet værdistigning
KØBESUM PR. BOLIG:
1.675.034,48 kr.
INDSKUD (10 % ANDEL):
1.601.500 kr.
KØBESUM PR. M2:
23.000 kr.
BOLIGAREAL:
2.112 m2 (eksl. depotrum)

Om ejendommen

Ejendommen er et boligtårn beliggende på Blåkildevej i Aalborg Ø.  Ejendommen blev opført i 2018/2019, og den er tegnet af KPF Arkitekter A/S og bygget af MT Højgaard.

Den er opført i 8 etager. 17 af lejlighederne er toværelses og 12 af lejlighederne er treværelses. Den er i drift og fuldt udlejet.

 

Om lejlighederne

Hver lejlighed er godt indrettet. Toværelses lejlighederne indeholder entre, køkken-alrum, opholdsstue med udgang til terrasse eller altan, dejligt badeværelse med fin bruseniche, samt soveværelse. Treværelses lejlighederne indeholder entre, køkken-alrum, opholdsstue med udgang til terrasse eller altan, dejligt badeværelse med fin bruseniche, soveværelse og værelse.

På 7. sal er de 3 lejligheder udstyret med ekstra store tagterrasser.

Der er et godt materialevalg med hvide køkken- og badeværelseselementer fra HTH. Den nordiske stil følges med hvidmalede vægge og lyse trægulve. Der er klinker på gulvet i badeværelset, og her er også gulvvarme.

Af hvidevarer er køle/fryseskab, opvaskemaskine, glaskeramiske kogeplader, indbygningsovn og emhætte. Alle er mærket Bosch. Herudover er der vaskemaskine og tørretumbler fra AEG.

I boligtårnet er der elevator, porttelefon ved hoveddør og separate forbrugsmålere i samtlige lejligheder.

 

Udendørsarealer

Alle lejlighederne har isoleret depotrum. Depotrummets størrelse varierer fra 1,2 m2 til 1,7 m2.

Hver lejlighed har enten terrasse eller tagterrasse, og mere end halvdelen af lejligheder har panoramaudsigt over Aalborg og omegn.

Der er cykelparkering og gratis parkeringspladser, for dem som har bil.

 

Lokation

Ejendommen er beliggende i Aalborg Ø. Det er tæt på det nye supersygehus, universitetet, indkøbsmuligheder og institutioner.

Der er gode forbindelser til motorvejsnettet, både hvis man vil mod nord og syd. Aalborg Øst er oplagt for folk, der ønsker at bo uden for centrum, tættere på naturen og stadig med masser af muligheder. Infrastrukturen prioriteres højt, og med etablering af de nye +busser, som forventes færdig i 2023 bliver det nemt at komme til Aalborg centrum.

 

Om Aalborg

Der er flere årsager til, at Aalborg og omegn er attraktiv. Med skov, fjord og mange arbejds- og uddannelsesmuligheder er byen populær blandt danskerne.

Aalborg har ca. 217.000 indbyggere og er dermed Danmarks fjerdestørste by og tredjestørste kommune, samt en populær universitetsby med 25.000 studerende. Byen er i en rivende udvikling og har et højt investeringsniveau i såvel byudvikling som infrastruktur. Dette omfatter bl.a. udvikling af byens havnefront, bymidte, infrastruktur med +bus, førerløs bus, kulturbroen og tog til lufthavnen, investeringer i byens arkitektur, samt forvandlingen af Aalborg Ø.

Aalborg er lykkedes med at tiltrække mange virksomheder gennem de seneste år. Mere end 10.000 virksomheder holder til i byen og skaber omkring 110.000 private og offentlige arbejdspladser. Informations- og kommunikations- og sundhedsteknologi, bæredygtighed, vindenergi, fjernvarme og intelligent logistik er Aalborgs styrkeområder.

Bydelen Aalborg Øst er en bydel i forandring. Der er investeret massivt i området og bliver det stadigt. Gennem det senest årti har området gennemgået en rivende udvikling. Nye projekter af enhver størrelse ser dagens lys, og flere store omdannelser har allerede sat sit præg på området.

Universitetsområdet og det kommende universitetssygehus forventes at udvikle området yderligere.

Både Danmarks Statistik og Aalborg Kommune forventer en positiv befolkningstilvækst.

 

AIF nr.  24823

 

INTERESSELISTE


Få direkte besked, når vi åbner for
investering i nye projekter.

 

Bliv skrevet op på
vores interesseliste i dag -->

 

Fair i navn og i handling

 

FairPart = Fremtidigt Afkast for Investorer med det
Rigtige match – i Partnerskab med andre